Dundyner

Dundyner er lavet af dun og fjer fra ænder, moskusænder, gæs eller edderfugle. Fuglene har en fremragende evne til at holde varmen når det er koldt og have det behageligt når det er varmt. Dunene og fjerene fra disse fugle er isolerende og giver en god varme, hvilket gør dundynerne velegnet til at holde dig varm om vinteren.

Lette og varme

Dun har en god isoleringsevne takket være dens struktur. Mellem dunets tusinde fimrehår, danner der sig små luftlommer. Det er denne stillestående luft, der er hemmeligheden bag isoleringsevnen. Dundyner med højt indhold af dun holder derfor godt på varmen. Derudover føles de lette, bløde og lægger sig behageligt rundt om kroppen. Naturfyld har også den egenskab, at det tillader huden at ånde igennem dynen. Naturfyld kan optage den sved og overskudsvarme, som afsondres fra kroppen under nattesøvnen, så temperaturen under dynen føles behagelig natten igennem. En dundyne skal helst dampe af inden sengen redes og den må gerne rystes og luftes jævnligt.

Bæreevnen svarer til dynens isoleringsevne.

Bæreevne er en betegnelse for kvaliteten af dunene i en dundyne og det viser hvor meget luft der er i fyldet. Jo flere og finere dun, desto mere luft er der i dynen og jo bedre er isoleringsevnen. Bæreevnen bruges kun for naturfyldsdyner med dun og fjer.

ANDEDUN, GÅSEDUN ELLER MOSKUSDUN

Gåsedun er større og mere luftige end andre typer af dun, hvilket giver dynen en utrolig isoleringsevne og en høj bæreevne. Moskusdun er meget fine og bløde, og en dyne med moskusdun har en god isolerings- og fugtabsorberingsevne, takket være måden dunfibrene griber fat i hinanden. Andedun har en lavere isoleringsevne end gåsedun og moskusdun, men en andedunsdyne er et godt valg, hvis man ønsker en god og varm dundyne til en fornuftig pris.

Sov godt med en bæredygtigt produceret dyne

Hos Valdi arbejder vi kun med leverandører, der overholder internationale standarder. Vores produkter med dun og fjer er certificeret efter Downpass, som sikrer dyrevelfærd og sporbarhed. Dunene er erhvervet på etisk forsvarlig vis og kommer kun fra slagtning, ikke plukning fra levende fugle. Alle vores dyner er også certificeret efter Oeko Tex Standard 100, en verdensomspændende mærkning, der stiller sundheds- og miljømæssige krav til produktionen. Certifikatet er derfor din garanti for, at tekstilerne er fri for skadelige stoffer

Senest Sete Produkter